AI er på få år blevet en fast del af hverdagen i mange virksomheder – fra kommunikation og analyse til kundeservice og beslutningsstøtte. Også i bæredygtighedsarbejdet vinder teknologien frem. Men der er stor forskel på at bruge AI til bæredygtighed og at bruge AI på en bæredygtig og ansvarlig måde.
To dagsordener, der sjældent mødes
I en ny artikel på CSR.dk sætter Tania Ellis fokus på et voksende paradoks: Mens AI rulles ud i højt tempo, er teknologiens miljømæssige, sociale og etiske konsekvenser sjældent en del af beslutningerne. Ifølge Thomson Reuters Foundations gennemgang af 1.000 virksomheder havde 97 % ikke forholdt sig til AI-systemernes miljøpåvirkning, da de valgte løsninger.
Pointen er, at AI og ESG hænger tæt sammen – fra dataetik og menneskerettigheder til energiforbrug, kompetenceudvikling og afhængighed af globale tech-leverandører. Derfor kan ansvarlig AI ikke løftes af IT-afdelingen alene. Det kræver et nyt samarbejde mellem IT, ESG og forretningsudvikling.
Fem områder at tage fat på
Artiklen peger på fem centrale områder – organisatorisk parathed, AI governance, etik og kvalitet, digital bæredygtighed og digital suverænitet – og stiller et spørgsmål, som mange ledere med fordel kan tage med sig: Har virksomheden blot en AI-politik, eller har den en vision for, hvordan AI skal skabe værdi for både samfund og bundlinje?
Læs hele artiklen på CSR.dk – og find samtidig vores Responsible AI Readiness Checklist og invitationen til workshoppen Responsible AI & Digital Sustainability in Practice den 25. november 2026 i København.






![[Video] Når geopolitik og etik ændrer spillereglerne for ESG](https://www.taniaellis.com/wp-content/uploads/2026/11/video-naar-geopolitik-og-etik-aendrer-spillereglerne-for-esg-1080x675.jpg)
