Forretningsstrategi med fremsyn og formål - derfor skal du arbejde med scenarier
Er jeres virksomhed klar til fremtiden i en omskiftelig verden? En strategi for forretningen er god – scenarier gør den stærkere. Sæt ansvarlighed, bæredygtighed og innovation i spil med scenarier, der styrker både retning og resiliens.
Når kalenderen skifter, kigger mange virksomheder frem: nye mål, nye ambitioner, nye strategier.
Men i en tid præget af klimakrise, geopolitisk ustabilitet, ny regulering, teknologiske nybrud og aktivisme er det ikke nok at spørge: “Hvad vil vi opnå – og hvordan tjener vi penge?”
Vi skal også spørge: “Hvordan kan vi bidrage – og stadig stå stærkt i en fremtid, vi ikke kender endnu?”
Det er her, scenarieplanlægning bliver en strategisk superkraft.
Strategi giver retning – scenarier giver robusthed
Strategiudvikling handler om at sætte kursen og tage handling.
Scenarieplanlægning handler om at forstå og forberede sig på flere mulige fremtider.
👉 Strategi = Hvad vi vil
👉 Scenarier = Hvad der kan ske
De to greb supplerer hinanden. Scenarieplanlægning bruges ofte før eller parallelt med strategiudviklingen for at sikre, at strategien holder – uanset hvad fremtiden bringer.
Når du arbejder med scenarier, får du ikke bare én plan.
Du får et robust fundament, der gør jeres strategi modstandsdygtig – og klar til at gribe muligheder, også når omverden er i opbrud.
Det starter med at forstå tendenserne
Et godt sted at starte din scenarieplanlægning er med trends. Megatrends, makrotrends, mikrotrends. De peger på de forandringer, der allerede er i gang – og dem, der er på vej.
Et godt sted at starte er med de drivkræfter, der allerede former fremtiden, eksempelvis:
⚖️ Øget ESG-regulering vs. anti-ESG
💡 Teknologiske gennembrud
🦋 Biodiversitetskrisen
🔍 Nye krav til etik og formål
🛒 Bevidste forbrugere
🌍 Geopolitisk uro
Når du bruger trends som afsæt, kan du udvikle realistiske og strategisk brugbare scenarier – ikke bare vilde gætterier.
Sådan kommer du i gang – 3 skridt til scenarieudvikling
Identificér drivkræfter og trends
Hvad sker der i verden, der kan påvirke jeres virke om 5–15 år?
(Læs trendrapporter, interview kunder, inddrag nøgleinteressenter)
Udvikl 3–4 scenarier
Hvad nu hvis markedet ændrer sig? Teknologier bryder igennem? Regulering strammer? Verden fragmenteres?
Test jeres strategi
Hvad holder – og hvad halter – i jeres nuværende strategi, hvis scenarierne bliver virkelighed? Er jeres vision, retning og forretningsmodel robust i alle scenarier?
Case: Etisk Handel Danmark
Hos Etisk Handel Danmark arbejdede vi med trends og scenarier for at sætte en ny strategisk retning.
Med udgangspunkt i et skræddersyet trend-review udviklede vi tre scenarier:
⚖️ Den regulerede verden
⛓️💥 Den fragmenterede verden
🌱 Den regenerative verden
Resultatet?
En struktureret ramme, som bestyrelsen brugte til at diskutere, hvordan organisationen bedst kunne positionere sig for at skabe værdi for både medlemmer og samfund.
Scenarieplanlægning – ikke kun for fremtidsforskere
Scenarieplanlægning er ikke kun forbeholdt fremtidsforskere.
Det er et praktisk redskab, når du vil engagere bestyrelsen, ledelsen, ESG-ansvarlige og nøglemedarbejdere i at tænke fremtid, forretning og formål sammen.
Hvad ser du som de største usikkerheder i jeres omverden? Hvordan vil det påvirke jeres branche i de kommende år?
Er jeres strategi for bæredygtig og ansvarlig forretning klar til fremtiden – eller er det tid til et scenarie-check?
Klar til at tænke strategi og scenarier sammen?
Hos TANIA ELLIS – The Social Business Company hjælper vi virksomheder med at udvikle innovative og bæredygtige strategier, der skaber værdi for både samfund og bundlinje.
Vi faciliterer workshops og trend-sessioner, der bringer scenarier og strategi i spil – på en engagerende, praksisnær og handlingsorienteret måde.
Se mere på www.taniaellis.com/consulting
Dette indlæg er også tilgængeligt på engelsk: “Business strategy with purpose and perspective – why forward-leading leaders work with scenarios“.





