I en tid, hvor behovet for viden og kompetencer inden for ESG og bæredygtighed vokser eksponentielt, har den anerkendte CSR-ekspert Tania Ellis fra The Social Business Company i partnerskab med strategisk forretningsudvikler Jeannette Ohrt startet en ny virksomhed: SBC PEOPLE.
SBC PEOPLE tilbyder som de første i Danmark at hjælpe virksomheder med at finde selvstændige bæredygtighedskonsulenter på opgave- og interimbasis.
Det skal hjælpe virksomhederne godt i gang eller hurtigere i mål med deres ESG- eller bæredygtighedsindsats.
Fleksibel adgang til dygtige fagfolk
Ved at trække på et omfattende økosystem af bæredygtighedskonsulenter sikrer SBC PEOPLE, at virksomheder kan blive matchet med dygtige specialister, der har præcis den viden og de kompetencer, der er brug for.
Det kan være alt fra udarbejdelse af ESG-politik og hjælp til bæredygtighedsrapportering, til udvikling af en strategi for biodiversitet eller projektledelse af en CSR-indsats.
Til gavn for forretningen, samfundet og planeten
SBC står for “Sustainable Business Change”, og afspejler den bæredygtige omstilling, der er i gang i erhvervslivet, hvor bæredygtighed og ansvarlighed bliver helt centrale elementer i fremtidssikringen af virksomhedens forretning.
– Der er ingen tvivl om, at virksomheder i stigende grad ser behovet for at indtænke bæredygtighed i deres forretningspraksis. Vores mission med SBC PEOPLE er at bidrage til en acceleration af den bæredygtige omstilling og at gøre denne overgang så smidig og effektiv som muligt ved at forbinde virksomhederne med de rette specialister, siger Tania Ellis.
– Ja, sagt helt kort, så handler det for os om at finde de rigtige mennesker til den rigtige opgave – til gavn for både forretningen, samfundet og planeten, afslutter Jeannette Ohrt.